I Beograd

I dag var en kort dag på kontoret skakmæssigt. Omkring kl 14 takkede jeg af hos mange af de søde mennesker, jeg havde brugt tid med i Nis. Zoran og hans bror ville vise mig et specielt kvarter i Nis, hvor Zorans bror Slobodan bor. Det var vældig hyggeligt og der var tilfældigvis en lille restaurant, hvor vi gik ind. Nogle lokale fyldebøtter ( Fedt udtryk!!) sad ved nogle borde og drak og røg, mens de havde en højlydt konversation. Tættest på køkkenet sad et selskab og spiste drak og røg og hyggede sig vist fortrinligt, heller ikke lydløst. Resten af bordene stod der reserveret på. Når man kommer med brødrene Ilic gør det ikke så meget, så er man velkommen og jeg blev modtaget som en lokal. Ejeren af stedet fortalte stolt, at han havde familie i Danmark, han insisterede på at jeg skulle smage en bestemt serbisk specialitet, som familien i Danmark var helt vilde med. Noget salat og godt brød til forret, en fadøl og en serbisk specialitet, som hovedret, så var det da svært at afslå en serbisk kage med is til 🙂 Den kage fik nok bedøvet den søde tand, for hold da op, den var sød. Bagefter satte vi Slobodan af ved hans hjem, jeg måtte forsikre ham, at jeg kom igen, jeg sagde at jeg vil forsøge. Herefter kørte til busstationen hvor jeg fik sagt farvel(og på gensyn?) med Zoran.

Jeg fandt min bus, fik min plads og var klar til afgang. Bussen blev fyldt og kursen sat mod nord. Efter 25 minutters kørsel gik bussen i stykker og vi kunne ikke fortsætte. Vi blev sat af på motorvejen og besked på at holde os væk fra kørebanen, hvilket nærmest gav sig selv. Der ville komme en ny bus indenfor en halv time. Jeg brugte den halve time til at tale med min sidemand, en ung fyr fra Malaysia. Han skulle videre til Novi Sad. Han arbejdede i Dubai, men var lige på visit i en anden afdeling i Serbien, hvor han skulle være tre måneder. Vi gennemgik lidt sprog, han kunne kinesisk og havde et lille show, som han selv fandt morsomt. Han var meget interesseret i de nordiske lande og mente at Danmark var verdens bedste i badminton.

I Beograd sagde vi farvel til hinanden, og jeg fandt en taxi som skulle fragte mig til hotellet. Valget faldt på en ældre fyr, som virkede rar. Han var også bedre til at være rar end han var til at finde vej. Men ved fælles hjælp endte jeg på det rigtige hotel. Han undskyldte mange gange, jeg gav ham masser af drikkepenge, og tjekkede ind.

Nu er jeg klar til at flyve 0635 i morgen. Jeg glæder mig, selv om det er lidt mærkeligt at mellemlande i Kastrup, men det må jeg tage med. Jeg bliver hentet kl 0515

Må få noget søvn, det har været en lang dag, og det gentager sig i morgen med blandt andet to flyveture.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s