Jeg har klaret en marathon i dag

Efter en dejlig nats søvn, et bad og en tur forbi morgenmaden, sad jeg klar ved brættet klokken 10:00. Den serbiske Fide Master lagde hårdt ud, men jeg fik hurtigt udlignet og så frem til et hyggeligt midtspil, og jeg syntes egentlig også jeg spillede fornuftigt. Vi når frem til en stilling hvor jeg synes at alle behagelighederne er på min side, så derfor holder jeg spillet i gang og nyder i det hele taget forestillingen.

Pludselig laver min modstander et træk, jeg fejlagtigt vurderer til at være rigtig godt for mig, så jeg ofrer straks en springer for tre bønder og hvad jeg troede var en superstilling. Jeg havde bare ikke læst alt det med småt, for der viste det sig at jeg faktisk nok var i færd med at tabe. Heldigvis var min modstander ved at løbe tør for tid, og måske derfor spillede han et træk, som gjorde jeg kunne slippe ud af balladen.

Det hele endte ud med at han havde en konge, et tårn en springer og en bonde, på den anden side af brættet havde jeg en konge , et tårn og tre bønder. Efter yderlige mange træk, endte vi med hver konge, hver et tårn og så havde han en springer. Nu vil kyndige skakspillere smile og tænke på Cochrane defence, en teknik, som betyder at den person som ingen springer har, alligevel holder partiet remis. Jeg tillod mig derfor at foreslå at vi stoppede her, men det ville min serbiske modstander nu ikke. han forsøgte ihærdigt. For at man ikke skal spille resten af livet, findes der i skak en regel, som hedder 50 træksreglen. Seneste 50 træk efter at en brik er slået skal den ene part have vundet eller der skal slås en ny brik. Da vi slog en brik i træk 55 og min modstander ikke kendte før omtale forsvar måtte jeg pines igennem 106 træk før jeg med retten på min side kunne kræve partiet remis. Uheldigvis var der gået mange timer, så næste runde stod for, døren. Jeg nåede ikke en lur, nåede ikke kaffe (!) og frokosten kom kun til at bestå at en sandvich.

Jeg skrev at kyndige skakspillere kender dette Cochrane defence. Det er ikke fordi jeg vil prøve at frmstå som en kyndig skakspiller, men mine klubkammerater og jeg havde til en træningsaften hyret den svenske stormester i skak Stellan Brynell og han viste os dette forsvar, så derfor sender jeg venlige tak mod Sverige

Hvis man ønsker at lære dette forsvar, så se dette link

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s