København – Malmø- Serbien

Dejligt endelig at være fremme, efter at have glædet sig længe. Først med bus fra København til Malmø lufthavn. Flere har spurgt hvorfor jeg ikke rejse med toget til Malmø og det simple svar er blot, at bussen sætter mig af i lufthavnen. Det var nu også en fin bustur så det gjorde mig intet, selv om jeg skulle  igennem grænsekontrol!

Flyveturen gik godt, jeg fik plads ved siden af en ung kvinde med flyskræk, så hun stod for en del af  underholdningen. En del serbere havde virkelig bagage med, selv da vi kom ind i flyet var der kaos og tumult, fra mit sæde var det sjovt at se, ikke usædvanligt de har 3-4 børn med og den ene familie valgte sågar at tage tre pakker bleer med som håndbagage. Nogle vil kalde det festligt, andre vil kalde det larmende. Som DSB ansat var det naturligvis en underlig fornemmelse at flyet blev forsinket et kvarter.

Da jeg steg ud af flyet i Serbien, faldt tempoet også, jeg fornemmede straks de ikke havde så travlt, så det en lille halv time i kø for at vise pas i de to skranker, som havde åbent. Personalet tog den også med ro, men var utrolig smilende og venlige. Da jeg kom ud steg larmen, ikke mindst fordi en ældre mand kastede sig ind foran mig og skreg TAXIIIIIIII., , jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle kure hen ad gulvet mens jeg skreg Nooooooooooooooooo, men da jeg vidste, der holdt en taxi klar gik jeg bare ud. Ganske rigtigt stod der en ung mand med et skilt hvor der stod Michael Madsen.

Fremme på hotellet måtte jeg ind og hæve penge til min unge chauffør, og selv om der ikke findes en hæveautomat, skyndte portieren at betale, så nu skylder jeg ham 360 dinarer. Han var meget venlig, viste mig rundt på det store hotel. Han fortalte at det serbiske landshold i håndbold for både mænd og kvinder også skulle bo her, det italienske landhold ligeså.

Han sagde at han ikke havde troet sine egne øjne da Michael Madsen havde tilmeldt sig en skakturnering, han mente at det meste at mit liv nok gik med at blive forvekslet med den amerikanske skuespiller af samme navn. Jeg kunne heldigvis berolige den venlige mand med at det ikke overskyggede mit liv.

Vi gik videre til spillestedet hvor jeg hilste på en masse mennesker, lige fra arrangørerne til hjælpere og en enkelt journalist og en venlig kineser, der var gået forkert :;-)

Til sidst blev jeg efterladt i restauranten hvor jeg drak en stor øl, fik noget god mad og skyllede det hele efter med en øl mere. Efter et hurtigt bad, tandbørstning lå jeg i den store seng og husker ikke ret meget mere, før søvnen tog over.

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s