På egen hånd i Nis

I dag skyndte jeg mig ind til centrum af Nis, for at gå rundt på egen hånd. Nu havde jeg jo fået udpeget stederne i går, så det måtte være nemt. Nis er en dejlig by, med en dejlig atmosfære. Folk virker åbne og gæstfri, og vejret kan man bestemt ikke brokke sig over. Jeg gik igennem en gade jeg husker fordi den er fyldt med restauranter og cafeer , jeg blev enig med mig selv om at filme min oplevelse, derfor gik og filmede “hemmeligt”. Det ville sikkert være et fint klip, hvis ikke det var fordi, det blev afbrudt af en mand, som råbte mit navn !!! Min telefon gled hurtigt ned i lommen , det viste sig at være min ven fra i går aftes, som endnu en gang havde vovet sig ud på en café. Han var sammen med to venner og selv om de ville have, jeg satte mig hos dem, takkede jeg nej. Jeg var i stormagasiner og diverse butikker, men det endte med, at jeg kun osede, på vej hjem slog jeg vejen ind forbi det lokale supermarked, og handlede lidt ind til køleskabet på hotelværelset. Minibaren er nu ellers til at betale, men indholdet, ville jeg gerne have ændret lidt på. Fik skrevet lidt forskelligt og tog en kop kaffe i restauranten, mens mit værelse blev cleanet. Så kunne jeg tage en lur,  når det var ordnet, men da jeg lige har lagt mig, ringer min telefon. I displayet står et nummer, jeg tænker det enten er lokalt eller et mobilnummer, så jeg besvarer opkaldet, måske det var noget vigtigt: “Hej, det er Troels. Jeg vil gerne tale med dig om din el-regning”, lyder en kæk ung stemme. Jeg betror den unge mand, jeg ikke synes det er tiden til den snak nu. “Hvorfor ikke, jeg havde ikke tænkt mig, det skulle vare hele dagen”, lyder det endnu mere kækt. Her udløb det taletidskort, Troels havde hos mig, jeg sagde jeg var på et hotel i Serbien og selv om han tydeligvis ikke troede på dette svar, accepterede han, at samtalen endte her. Min lur begyndte og efter den, blev jeg enig med mig selv, om hvad jeg skulle spille. Glad ned i spillesalen, luften er virkelig dårlig i dag. Jeg døjer med lidt kvalme, der er meget varmt i spillesalen og luften er bestemt ikke god. Til gengæld synes jeg, det ser fornuftigt ud på brættet. Jeg holder mit fokus på at være tålmodig, men det koster på klokken, måske fordi jeg beregner varianterne om igen, fordi jeg ikke synes, de sidder første gang.  Det viser sig,at jeg har lært lidt om at være tålmodig, men ikke under tidspres, så 11 træk før tidskontrollen, kommer mit mareridt tilbage. Den mest lige stilling jeg har haft i denne turnering, blir nu forvandlet til en tabt stilling. Det ville være (for) nemt at bruge den dårlige luft i lokalet skylden, eller det at jeg kom under tidspres, men i bund og grund er det min egen skyld. Kort fortalt så min modstander bare noget, jeg ikke havde set. Det var et nederlag, som gjorde lidt nas, kunne jeg mærke. Humøret steg ved at tale i telefon med kæresten. Efter aftensmaden talte jeg med nogle af deltagerne, og der blev vi vidner til lidt dramatik. To spillere er uenige om et hændelsesforløb. Dommerne tilkaldes og det udvikler sig til noget råberi. Faktisk ender det i regulær håndgemæng mellem en tyrker og en serber. Sig ikke skak er kedeligt og slet ikke i Serbien .

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s