Røvtur på 1.klasse

I dag klokken 10:00 lokalt tid, var jeg blevet forfremmet til at sidde ved bord nummer 1. Det indikerer, at der her er tale om et regulært topopgør, turneringens nummer et mod nummer to, vi havde begge maksimumpoints, så jeg havde set frem til mødet med turneringens absolutte storfavorit. En ung mand med et imponerende skak-cv. Så imponerende at det ikke tåler sammenligning med mit eget. Jeg tænkte at det var ligemeget med at forberede mig, da jeg havde set han spiller alt muligt. En god nattesøvn var nok bedste forberedelse, så jeg ringede til hjem til min kæreste, og talte med hende, hvilket var en god forberedelse, synes jeg.

Med de hvide brikker startede jeg partiet og jeg havde en rigtig god følelse i kroppen. Min modstander var tilsyneladende ikke, så heldig som jeg, han virkede meget anspændt og nervøs. Sukkede, rystede på hovedet og smågrinte, på skift. Det er nok en af de mest underlige modstandere, jeg har spillet imod. Det pudsige er, at i det øjeblik partiet sluttede opførte han sig helt almindeligt.

Men ikke mere udenomssnak, for jeg spillede mit absolut dårligste skakparti i tre år. Lidt ærgerligt at det lige skulle være mod en spiller af den kaliber, efter 2½ time gav jeg op, sagde til ham at selv om jeg spillede skidt, var det positivt at tænke på, at det er tre år siden, jeg sidst floppede på den måde . Lad der endelig gå mindst tre år igen.

En ting jeg godt kan lide ved skak, er at når man taber, så er der ikke offside, dommeren er ikke en klovn, holdkammeraterne er ikke nogle amatører, for der er kun en i hele verden man kan takke for det, nemlig sig selv. Derfor har jeg samlet alle de dårlige undskyldninger i en skraldepose, og smidt dem ud. Jeg tabte fordi jeg spillede rigtig dårligt mod en rigtig dygtig spiller, og jeg glæder mig til næste parti.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s