Sidste runde

Tidligt op i dag, jeg  skulle pakke det sidste i kufferten. Efter morgenmaden fandt jeg et sted at opbevare bagagen, men da jeg betalt for rummet, sagde de at jeg bare kunne beholde rummet til jeg skulle af sted. God service synes jeg. Vejret er gråt og trist og man skulle tro jeg var kommet hjem, men luftfugtigheden afslører jeg ikke er hjemme. Det viser sig at være 20 grader, det begynder at regne og jeg sveder ulideligt.

Ned i spillesalen til endnu en titelholder, denne gang en CM (Candidate Master), men det skræmmer på ingen måde. Jeg har talt med ham nogle gange under turneringen og han er en fin fyr. Ham jeg tabte til sidst, fik frygtelige prygl af den modstander, jeg sidder over for. Han virker som en solid spiller. Jeg hader disse sidste runder, det er sådan noget med, at nu har alt handlet om skak, og nu ved jeg det er slut, så går lidt af gnisten åbenbart af. En hurtig remis og så videre. Med mindre jeg altså spiller for at nå førstepladsen eller noget lignende. Det er faktisk sket 🙂

Modstanderens valg af åbning røber han har forberedt sig, da jeg ikke har kunnet finde partier med den åbning, han spiller. Det gør mig nu ikke noget, for det vi skal spille passer mig fint. Allerede efter 5 træk tilbyder min modstander remis! HOV!! Det overrumpler mig virkelig. Hvad skal jeg gøre? Jeg kigger mig omkring i salen, som om jeg kan finde svaret der, tager en slurk vand og laver en for og imod liste. Jeg slipper for at slutte med et tab, jeg får en ekstra fridag, jeg kan slappe af inden afgang til Beograd, jeg kan komme ud fra den varme spillesal, jeg kan måske nå at købe nogle (skak)bøger, jeg er sikker på jeg kan nå at spise inden afgang, kan tjekke ind til flyet til i morgen. Med disse tanker rækker jeg hånden frem og accepterer min modstanders forslag om en hurtig remis. Omvendt kan man sige det var et fejlfrit parti fra begge sider. Jeg slutter med 4 points af 9 mulige, lidt under 50%. Havde håbet på mere, havde frygtet mindre, så alt i alt er det vel okay, tænker jeg. Efter partiet afslørede min modstander, han har det på samme måde med sidste runde som jeg.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s